Ring Gl. Skole har i mere end 30 år været tilholdssted for en flere af egnes vævere. I 2005 fik Gunvø Forsingdal den idé, at Ringvæverne skulle væve et egnstæppe. De otte vævere, som gik med på ideen, var Gunvø Forsingdal, Sonja Schultz, Inge Madsen, Tove Taudal, Elisabeth Revsbech, Ingelise Andersen og Gerda Bach.

Efter to og et halvt års arbejde kunne egnstæppet afsløres officielt. Gunvø Forsingdal var tydeligvis rørt, da hun i april 2008 på Dansk Landbrugsmuseum bød velkommen i en stuvende fuld centralhal, hvor det færdige resultat skulle præsenteret.

Sparekassen Kronjylland bevilligede penge til køb af bl.a. materialer. Dansk Landbrugs-museum, som det hed dengang, gav lov til at væverne måtte sidde på museet og væve tæppet. Væven blev bygget på stedet, og i starten sad væverne på en pude på gulvet. Senere fik de en taburet, så en stol og siden en barstol. Til sidst stod væverne op på et podie for at væve det sidste.

Geografisk dækker billedet Fausing-Auning Pastorat, og emnerne blev hentet fra fortid og nutid, som dengang var 2005. Billedet er bygget op omkring de to kirker i sognene og Gl. Estrup. Grænsen for Fausing-Auning Pastorat ses på tæppet som en mørk linje.

Billedet er delt op i de fire årstider og starter med vinter i venstre side nederst, hvor vi har Fausing Kirke, et bindingsværkshus og gadekæret med skøjteløbere. Øverst til venstre ses foråret med gul rapsmark, græssende køer fra den levende kulturarv, en skovtur på Helligbjerget, de blomstrende æbletræer i haven på Gl. Estrup, orangerierne, den landbo-botaniske have og fiskeri ved Allingåen. Midt i billedet har vi sommer med Danmarks Herregårdsmuseum Gammel Estrup, hvor spøgelserne svæver over slottet. Der er smeden ved den gamle smedje fra 1761, Gl. Estrup Møllegård, skinnecykler og AuningStenen fra dengang den hed Springvandsstenen og stod på torvet foran Djurslands Bank.

I højre side har vi efteråret med mejetærsker der høster, spejderhytten i Auning, Auning Kirke, Det gamle Hospital, Tørvekonen og grøntpillefabrikken LYPI (en forkortelse af Lykkegården og Pindstrup), samt mindestenen over Laust Nielsen – Den Kloge Mand i Auning. Indimellem er der masser af fugle, dyr og blomster, som er typiske for egnen, bl.a. ses fiskehejren, natuglen, kernebideren, viben, stære, den butsnudet frø, nældens takvinge, engkabbelejer, natlys og mange flere. Rammen viser de 124 forskellige farver, der er blevet brugt.
 

Fakta:
Trenden: Fisketrend 12/6 med 3 tråde pr. cm
Islæt: Norsk spelsau-uld 8/2 plus hør 16/1
Tæppets mål: 250 x 170 cm

Farver: 68 forskellige farver i uld og 56 forskellige farver i hør
Arbejdstid: ca. 2500 timer i perioden august 2005 til april 2008

Initiativtager og tovholder: Gunvø Forsingdal
Illustrationer: Sonja Schultz