Sønderhald Egnsarkiv
Genforeningssten i Sønderhald Kommune
Øster Alling - Vester Alling Mark - Årslev - Hørning - Stampegaarden - Fløjstrup Kær
Kort over mindesmærkerne i Sønderhald
I 2020 markerede vi en vigtig historisk begivenhed i Danmark, da vi fejrer Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.
I anledning af 100-året for genforeningen blev samtlige nuværende omkring 650 genforeningssten og mindesmærker fredet. Dette glæder også de nuværende fem mindesmærker i Sønderhald. En fredning betyder, at mindesmærkerne ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges.
Genforeningsstenene er ikke bare fortællingen om, hvordan nutidens Danmarkskort blev formet efter afslutningen af 1. verdenskrig i 1918, hvor Sønderjylland igen blev en del af Danmark i 1920. De fortæller også historien om den betydning og glæde, som Sønderjyllands genforening skabte både nord og syd for den gamle Kongeågrænse.
I alt blev der i årene omkring 1920 rejst omkring 670 genforeningssten og mindesmærker over hele landet. Disse hundredvis af mindesten viser den brede folkelige forankring, som genforeningen havde i 1920.
Kilder:
Genforenings Mindesmærkernes Historie ved Johannes Vejlager, 1939
Ejvind Rygaard, Årsskriftet 1989, Sønderhald Egnsarkiv
Jens Anker Ambirks hjemmeside: http://www.ambirk.eu/genforeningsstene/
Med 4 heste og et halvt hundrede mænd, både store og små, blev stenen i 1920 slæbt ind på Skolepladsen i Årslev, hvor den blev rejst. Stenhuggerarbejdet blev udført af S. P. Jensens eftf., Randers.
Genforeningsstenen i Årslev
I Årslev var det lærer Halvgård, der stod for det formelle. Der blev fundet en sten i skellet mellem Ove Andersens og Trine Rasmussens marker. Med 4 heste og et halvt hundrede mænd, både store og små, blev stenen slæbt ind på Skolepladsen.
Den kom på plads den 16. juli om aftenen, og så var der fest i forsamlingshuset den 17. juli 1920. Den 18. juli var der festgudstjeneste i kirken, ved Provst Laursen. Stenhuggerarbejdet udførtes af S. P. Jensens eftf., Randers.
Uddrag fra Aage Galmstrups erindringer: - ”I et markskel nordvest for byen stødte man på en større sten. Da den blev gravet fri, viste det sig, at her var den genforeningssten, man manglede. Fire heste, to fra Møllen og to fra Elisaholt blev spændt for. Viggo og forvalteren i Møllen førte tøjlerne.
Selvom der var gravet godt fra stenen, var den jo tung at få op, og de tre af hestene mente sikkert også, at det var over det mulige, men da Sofus, den nærmer af de to store Vallakker, lagde sig frem i selen, så jernbøjlen over ryggen blev rettet ud, blev de tre andre nærmest skubbet i gang. Gamle Kjeld Ajsen råbte: Ih, de wa da mageløst!. En folkeskare hjalp til og snart lå stenen på skolepladsen, og her var alle med. Det føltes som en opgave for hele byen".
Den 17. juli 1920 afholdtes den planlagte genforeningsfest, hvor afsløringen af mindestenen dannede indledningen. Pensioneret lærer S. Jensen, Årslev, foretog afsløringen. På grund af vejret blev festlighederne henlagt til forsamlingshuset, hvor pastor Skifter-Andersen også talte. Gårdejer P. Galmstrup talte for festens æresgæster, de gamle veteraner, og sognepræsten, provst J.E.Lauesen fortalte indtryk fra genforeningsfesterne og kongens rejse i den genvundne landsdel.
Genforeningsstenen finder man foran Årslev Forsamlingshuset, Hørningvej 6.
Udsnit af et postkort fra 1934. Midt i billedet skolen, bag den kirken, til højre gavlen af det der blev posthus og lille skole og yderst th forsamlingshuset. Til venstre Hørningvej 3 og 5. og i forgrunden Genforeningsstenen.
Foto fra Google Street View 2019. Et udvalg af unge mennesker med tilknytning til Årslev Skole bestemte indskriften på genforeningsstenen, som lyder:
Sønderjylland – 1920 – Folkekrig flytted grænsen - Kongernes konge skærm vort folk.
.jpeg)
Genforeningsstenen i Øster Alling står for enden af sportspladsen og kan ses fra Hovedgade.
Stenen er i mange år blevet passet af først møbelpolstrer Sigfred Sørensen og senere Ellen Byrial.
Genforeningsstenen i Øster Alling
I Øster Alling var det bestyrelsen for Ungdomsforeningen, der tog initiativet. Stenen, som havde siddet i et havehegn, blev skænket af sognerådsformand Kr. Rasmussen, Elmegården i Ring. Seks store heste fra Ring slæbte den på plads for enden af sportspladsen midt i byen.
Den 9. juli 1920 blev stenen afsløret af lærer K. Knudsen, Øster Alling, der også gennem Ungdomsforeningen havde været initiativtager til rejsning af mindet. Ved en efterfølgende fest i forsamlingshuset blev hovedtalen holdt af sognets præst, Karl Jensen, der talte om Sønderjyllands indsat i dansk kultur og åndsliv.
På stenens plane forside blev indhugget:
1920
SØNDERJYLLAND - DANMARK
VI ER DANSKE OG VI VIL VEDBLIVE
AT VÆRE DANSKE
Genforeningsstenen i Hørning
På genforeningsdagen den 9. juli 1920 afholdt Hørning Ungdomsforening en fest i byens forsamlingshus, hvor sognerådsformand, gårdejer E. Thomsen, Ankergaard, fremsatte tanken om at rejse en mindesten, og der nedsattes samme aften et udvalg til at forestå arbejdet med rejsningen og sørge for beplantning omkring stenen. Udvalget bestod bl.a. af læreren i Hørning, født formand, sognefogeden og formanden for Hørning Sparekasse.
Den anvendte sten havde ført en omtumlet tilværelse, der på sin vis lignede Sønderjyllands. Den lå oprindelig i et havedige ved Dejbjerggård på Gundestrup Mark, stod derefter en tid i haven til Ravnholt, og da den blev udset til mindesten, lå den ved Gundestrupgård.
Ved frivillige bidrag var indsamlet 353 kr. De samlede udgifter inklusive stenhugger, var på 283,63 kr. Renholdelse kostede 2,00 kr. årligt, og en opmaling af sten en kostede 4,00 kr.
Genforeningsstenen blev rejst ved Hospitalet og afsløret søndag den 28. november 1920.
Indskriften, der blev foreslået af lærer A. Busk i Hørning, lyder:
Danmark saaret 1864, bødet 1920.
Genforeningsstenen står foran ejendommen Præstedalsvej 6. Ved vejforlægningen i 1954 blev stenen flyttet 3 meter tilbage fra sin oprindelige plads. Anlægsarbejdet i forbindelse med flytningen, blev betalt af kommunen.
I 1977 ophævedes foreningen, der havde stået for etablering og vedligeholdelsen, og sparekassebogen i Årslev-Hørning Sparekasse, der viste en saldo på 57,05 kr., blev overført til Sparekassen i Randes.
Stampegaardstenen
På foranledning af Caroline Andersen, Stampengård, opstilledes der i udkanten af gårdens have en 1,5 meter høj natursten, fundet ved gården og opstillet uden fremmed hjælp af gårdens folk og feriegæster. Som indskrift har den kun årstallet: 1920. Kortere kan det ikke siges. Indskriften er tegnet af Caroline Andersen og hugget i stenen af gårdens forkarl.
Genforeningsdagen 1920 blev mindesmærket afsløret ved en lille, privat fest, hvor Caroline Andersens mand, gårdejer, Martinus Andersen, udbragte et leve for Sønderjyllands hjemkomst.
I oktober 2014 er mindet blevet renoveret under mottoet: Størst mulig respekt for det oprindelige - derved at tallene uddybes og skærpes, og bemaling udelades! Renoveringen er særlig glædelig, fordi det dengang i genforeningsåret var usædvanligt, at det var en kvinde, der stod for udførelsen af mindet, så det på den måde er et vidnesbyrd om andet end genforeningen.
Genforeningsstenen står haven til Stampenvej 5 uden almen adgang.
Vester Alling Mark
Genforeningsstenen står på ejendommen Skovsmindevej 21, Vester Alling Mark. Gårdejer Jens Hansen rejste ved genforeningen i sin have en ret høj, nærmest firkantet og delvis tilhugget sten. Med et mellemrum af ca. 10 cm er der på stenens sider en række kilehuller. Stenen er fundet på gårdens mark, som er meget stenrig, og den har rimeligvis i sin tid stået som ledstolpe ved et mark- eller gårdled.
Indskriften indhuggede Jens Hansen selv, og den er ganske enkel: 1920.
Mindesmærket står på ejendommen Skovsmindevej 21, Vester Alling Mark, uden almen adgang.
Jens Hansens broder rejste på samme tid en tilsvarende genforeningssten på sin gård, Fløjstrupkærvej 10. Dette minde er imidlertid forsvundet.
Mindesmærket i Fløjstrup Kær
Tegningen af genforeningstenen i Fløjstrup Kær, er lavet ud fra Jonnes Vejlagers beskrivelse og hvordan Preben Hansens husker stenen, som stod i haven på hans forældes ejendom.
Peter Hansen i Fløjstrup Kær fik sin søn, Jens Peter Hansen til at rejse en mindesten, hvor der øverst var indhugget en stjerne, lykketegnet og derunder 1920. Stenen blev rejst i haven til Peter Hansens gård, Fløjstrupkærvej 10.
Peter Hansens barnebarn har berettet, at stenen stod i haven ved de nuværende ejeres overtagelse af ejendommen, men i forbindelse med, at de fik renoveret hus og have forsvandt stenen, uden at de i første omgang hæftede sig ved det
I Genforeningsmindesmærkernes Historie af Johannes Vejlager fra 1939, er stenen omtalt på følgende måde:
På en lav, græsklædt jordhøj i Peter Hansens have i Fløjstrup Kær står en lille sten, amtets mindste, til minde om genforeningen. Det er gårdejerens ældste søn, der i sommeren 1920 var hjemme som rekonvalescent, som på faderens henstilling har rejst mindestenen og heri indhugget øverst en stjerne, lykketegnet, og derunder: 1920
Og på stenens kant står i monogram: J. P. H. F. K.: Jens Peter. Hansen, Fløjstrup Kær. På jordforhøjningen blev plantet en elm som genforeningstræ, hvis krone nu hvælver sig over mindestenen.
15. juni 1920 afsløredes mindesmærket ved en lille, nærmest privat højtidelighed.
