Sønderhald Egnsarkiv
Velkommen til
Drammelstrup Bymuseum
Indhold:
- Skolens historie
- Gleerup om byen
- Ejvind Rygaard om byen
- Bomuldsvæveriet
- Det ny Notat
- Drammelstrup Mølle
- Dværg-Dyssen
- Billedgalleri
- Fra mølle til AKP
- Rettelser og tilføjelser
Drammelstrup er en god historie værd!
Drammelstrup er et lille bysamfund bestående af 8 gårde og 8 andre beboelser. To veje føre til byen: Drammelstrupvej og Jordrampen. Trekronervej kan nok betegnes som en "byvej" som dog har en udløber mod Gl. Estrup.
Drammelstrup Skole virkede fra 1880 til 1960. Placeringen blev nok valgt da den ligger lige langt fra Drammelstrup, Grund og Spidsborg.
Der hvor jordrampen møder Nordkystvejen ligger genbrugsstationen, der tidligere har huset en forbrændingsanstalt og været grus- og mergelgrav.
Der er fortsat masser af aktivitet i byen med i hvert fald en større kvæggård samt snedkervirksomhed og forlagsaktiviteter på den gamle skole.
Søg efter mere om DRAMMELSTRUP
her i søgefeltet:
Livet i Drammelstrup for længe siden
Jørgen Gleerup har i Årsskriftet for 2018 fortalt om livet i Drammelstrup, sådan som Jørgen Gleerup husker det. Artiklen gengives her:
I 1995 beskrev Ejvind Rygaard også byen
Efter 80 år blev skolen til erhvervslokaler
Drammelstrup Skole virkede i 80 år. Herefter husede ejendommen Bomuldsvæveriet, som efter 9 år blev virksomheden flyttet til Allingåbro. Notat overtag ejendommen i 1976 og holder stadig til på adressen.
Når en tilflytter bor længe nok til at kunne fortælle egnshistorie ...
Dværg-Dyssen ved møllen
gav sig ikke frivilligt
På Møllegårdens jord ligger en langdysse. Om den har Hjalmar Jakobsen, hvis 80-årige far ejede jorden, i 1921 fortalt til Marius Saabye:
»For over 100 år siden (1820) blev der bygget en vindmølle i Drammelstrup, og da hentede man sten i Dværg-Dos til fundamentet. Der var dengang vistnok både kamre og randsten - men han (Jakobsen) havde ikke hørt om hvor mange kamre der var. En Møllersvend hjalp til med at grave de store sten ud, men da skred en af dem og væltede ned over ham - og han mistede livet.
Først mange år efter denne ulykke blev stenbrydningen genoptaget - det var i 1908 - og nu var det Jakobsen og hans far der gravede derude. De skulle bruge sten til et udhus og en ajlebeholder. Under de to mænds arbejde med de store Sten var der igen nær sket en ulykke, idet det var i sidste sekund de slap fri af en sten de gravede ved og som begyndte at skride ud. Da man fik denne sten fjernet, fandt man under den en knækket Skovl - det var den ulykkelige møllersvends redskab, der havde ligget begravet her i alle disse år.
En dyster stemning sænkede sig over de to mænd, da de stod med resterne af den gamle skovl i hænderne, ganske vist kendte de godt historien om den dræbte møllersvend, men her kom man ligesom det hele nærmere - og så den samme sten - det var jo næsten som om denne, af dyssefolket, var udset til at være »Hævneren« over de formastelige der vovede at forstyrre deres ærværdige »bolig«. Overtro? Nej, selvfølgelig ikke - og alligevel!
I øvrigt er det nu sjældent, at man som her, er så heldig at finde frem til data og tildragelser i forbindelse med vore gamle dyssers nedbrydningsperiode. Siden 1908 skulle der ifølge min hjemmelsmand ikke være fjernet sten fra Dværg-Dyssen. Den har siden været beplantet, men er nu næsten helt ren igen. I øvrigt har jeg en sær fornemmelse af, at der er noget mystisk ved denne dysse, der sætter fantasien i bevægelse.«
Et par dage senere kom følgende ekstraoplysninger med posten:
Der er i øvrigt et gammelt sagn vedrørende Dværg-Dyssen der fortæller, at der i gamle dage brændte lys ude i den i de mørke efterårsaftener - der var mange der havde set det. Om det så har været fri fantasi - eller det har været de såkaldte skattegravere der har brugt en liden prås for at finde skatten, bliver jo aldrig opklaret.
Bomuldsvæveriet på skolen
Møllegaarden bliver til Auning Kart Park
På Ole Nørgaards initiativ begyndte en gruppe i 2003 at undersøge mulighederne for at etablere en gokartbane i omegnen af Auning.
Da miljøkravene for en konkurrencebanen stort set er umulige at efterleve her i lokalområdet, begyndte man udelukkende at undersøge mulighederne for at etablere en udlejnings- og oplevelsesbane.
I 2004 var man var en mulig placering udpeget og man begyndte at udbyde aktier for at skaffe kapital til projektet.
Det lille husmandssted, som tidligere var en møllegård med en mølle på kantet af det nuværende banevold stod en mølle. Denne ejendom på Drammelstrupvej 1, blev hurtig udvalgt som den bedste beliggende mulighed for gokartbanens placering.
Klik for billederne: Fra Husmandssted til turistattraktion
Rettelser eller tilføjelser til Drammelstrup Bymuseum
Har du rettelser eller tilføjelser til noget af indholdet på Drammelstrup Bymuseum, er du velkommen til at kontakte Sønderhald Egnsarkiv.
Udfyld nedenstående og vi vil svare snarest mulig.