På Møllegårdens jord ligger en langdysse. Om den har Hjalmar Jakobsen, hvis 80-årige far ejede jorden, i 1921 fortalt til Marius Saabye:

»For over 100 år siden (1820) blev der bygget en vindmølle i Drammelstrup, og da hentede man sten i Dværg-Dos til fundamentet. Der var dengang vistnok både kamre og randsten - men han (Jakobsen) havde ikke hørt om hvor mange kamre der var. En Møllersvend hjalp til med at grave de store sten ud, men da skred en af dem og væltede ned over ham - og han mistede livet.

Først mange år efter denne ulykke blev stenbrydningen genoptaget - det var i 1908 - og nu var det Jakobsen og hans far der gravede derude. De skulle bruge sten til et udhus og en ajlebeholder. Under de to mænds arbejde med de store Sten var der igen nær sket en ulykke, idet det var i sidste sekund de slap fri af en sten de gravede ved og som begyndte at skride ud. Da man fik denne sten fjernet, fandt man under den en knækket Skovl - det var den ulykkelige møllersvends redskab, der havde ligget begravet her i alle disse år.

En dyster stemning sænkede sig over de to mænd, da de stod med resterne af den gamle skovl i hænderne, ganske vist kendte de godt historien om den dræbte møllersvend, men her kom man ligesom det hele nærmere - og så den samme sten - det var jo næsten som om denne, af dyssefolket, var udset til at være »Hævneren« over de formastelige der vovede at forstyrre deres ærværdige »bolig«. Overtro? Nej, selvfølgelig ikke - og alligevel!

I øvrigt er det nu sjældent, at man som her, er så heldig at finde frem til data og tildragelser i forbindelse med vore gamle dyssers nedbrydningsperiode. Siden 1908 skulle der ifølge min hjemmelsmand ikke være fjernet sten fra Dværg-Dyssen. Den har siden været beplantet, men er nu næsten helt ren igen. I øvrigt har jeg en sær fornemmelse af, at der er noget mystisk ved denne dysse, der sætter fantasien i bevægelse.«

Et par dage senere kom følgende ekstraoplysninger med posten:
Der er i øvrigt et gammelt sagn vedrørende Dværg-Dyssen der fortæller, at der i gamle dage brændte lys ude i den i de mørke efterårsaftener - der var mange der havde set det. Om det så har været fri fantasi - eller det har været de såkaldte skattegravere der har brugt en liden prås for at finde skatten, bliver jo aldrig opklaret.